Epirus

02 Bøger, bøger, bøger
Duel, Nethermancer og Træer.

Sada, jeg har tænkt over dit problem og jeg er kommet frem til at vi nok kan løse det ved at jeg lavet et nyt familie slave stempel, der kunne ligne meget det du har, men det kommer nok til at koste en del af vores penge, men det ville løse problemet med at du ville blive kendt som din tidligere herrers slave med det samme.
Sada var med på min ide og jeg tog ned til slave marked for at snakke med stempel folket. Ved nordens vind det var dyrt at få lavet et nyt stempel, men der var også mange ting der skulle laves for at det ville være i orden, men 100 guld og 20 for stemplet, når ja jeg havde jo sagt til Sada at det kunne komme til at koste os en hel del af vores penge.
Det var midt på dagen og jeg tog mig en ny snak med Sada. Det var på tide at finde ud af hvor meget, hun ville ofre på at blive fri for sine slave bånd. Hvis hun blev min kunne jeg jo bare sætte hende fri eller hvad nu hvis hun kunne heldbrede lige så godt som mig eller lave en heksebryg der kunne fjerne mærket. Lang historie lidt kortere, så var hun ikke selv klar over om hun kunne, så en test ville være at prøve.
Jeg tog hende uden for byen og efter lidt snakken frem og tilbage blev vi enige om at jeg skulle skære et dybt nok sår i hende, som ville give et ar på en normal slave. Jeg ved godt at hun er kvinde og slave, men hun kan ikke klare smerte særlig godt. Et par timer efter tog vi tilbage til den flyvende enke og slappede af.
Athos havde snakkede med en smed omkring sværdet og han ville bruge en uge på at finde ud af det han kunne om sværdet og om det ville være noget værd, altså mere end prisen på metallet. Den næste morgen fandt jeg ud af at Sadas helbredelses evne kunne fjerne normale ar lige så godt som min egen, men det tog bare lidt længere tid, så vi kunne prøve at fortsætte forsøget. Lidt stærk rom, hvalpetåre og en god næve fik Sada til at sove. Forsigtigt tog jeg min kniv frem og skar hendes 2 brandmærker af. Det var lidt sværere end jeg først havde troede med de kom af og lidt forbinding senere kunne jeg slappe af og bare vente på at hun vågnede op. Hun sov en hel dag, virkelig en hel dag, hun kan ikke klare så meget smerte, eller måske var det rommen der fik hende til at sove, men hvor om alting er så ville jeg gerne have at hun sov vider for, ved de høje bjerge, hvor var hun ynkelig da hun vågnede. Nogle timer senere og et par flasker heksebryg senere var hun på benende igen og der var ikke nogen spor af hendes mærker. Jeg ved ikke om det var det udfald jeg ønskede men hun var fri nu, eller lidt mere end hun var dagen før.
Jeg fandt ud af at Athos havde udfordret mere eller mindre alle i byen til duel om et guld eller han ville give dem et guld hvis de kunne vinde over ham og på denne aften hvor Sada var blevet fri, blev Athos udfordret til en duel om fredagen ved høj sol. Sada og jeg gik med ned for at se kampen og den var virkelig kedelig. Overstået ved et udfald, ikke meget kamp, men Athos og hans løse hofter, svage håndled og prik sværd virker til denne form for duel, men duel er jo heller ikke kamp, men igen Athos er nu den bedste sværd kæmper i Pontus, det kan man ikke tage fra ham. Jeg tabte et væddemål til Sada og i en uge skulle jeg træne hende i bladets kunst eller for at sige som Athos livets dans.
En præst fra Liv & Død, ville gerne snakke med Bion og den kvinde der havde solgt dem bøger, så Sada, Athos og jeg tog op til præsten for vi kunne ikke finde Bion.
Præsten, Kalimanticus, ville gerne have os til at finde et frø fra de meget gamle Lauren træet der, efter de bøger vi havde solgt dem, skulle være et sted på Hydra, øl jeg kommer hjem. De var klar til at betale 1000 guld til os hvis vi ville tage på denne rejse for dem plus udgifter til rejsen og kost. Sada fik lavet en kontrakt med dem som vi skulle sætte blod på.
Dagen efter fik Athos svar for smeden om sværdet og han kunne ikke fortælle om bare en mulig pris på det, andet end det nok var mere end 3000 guld værd. Jeg ville bare sælge det og komme vider, men den måde Athos kiggede på fik mig til at komme på ideen om at det kunne at det var et sværd for Sada, så med lidt snak fik hun det.
Det ville var nu at vores rejse tog os fra Pontus til Withrayee via Olympia og vi havde 1 hel dag i Olympia inden vi skylle rejse vider, så der var lige tid til at se lidt at legene. Jeg glemte helt at fortælle at vi rejste på et luftskib, det var vildt. Nå men vi kom til Withrayee og forhørte os lidt om disse Lauren træer, men der var ikke rigtigt nogen der viste noget så det var den lange vej til det store bibliotek sammen med Sada for at finde ud af noget. En gang for lang tid siden havde der været et Lauren træ her hvor byen stod og et par steder i byen kunne vi se det der var tilbage af træet. En rod som nogen havde bygget et 4 etages hus/tårn i. De træer må virkelig være nemme at se fra luften og da der ikke er nogen der ved noget her så må de ligge langt væk. Et muligt sted at finde mere viden om disse Lauren træer ville være i en af de mindre byer mod vest.
Med lidt undersøgelse om Lauren træer i den vestlige by fandt vi ud af at der ikke var nogen der rigtig viste noget andet end, nok mod vest, men der var et problem med naturen ca 14 dage fra byen for der levede de store farligt Cap Katte, så man skulle sove i træer i over 10 meters højde og ikke rejse om natten. Liv og Død kirken skaffede os de ting vi skulle bruge og vi fik en munk ved navn Loo med til at hjælpe med at bære vores udstyr. Rejsen tog os dybt ind i skoven og efter en 3 ugers tid stødte vi først rigtigt på Cap Kattene. De var store, meget store og jeg kunne ikke tænke mig at møde dem om natten eller det er ikke helt rigtigt for det kunne være lidt fedt at fange en, sådan for en jægers synspunkt.
Et par dage efter mødte vi nogle mennesker der levede i/på en stejl klippe og de havde ikke nogen kontakt til byerne. Vi fik lov til at overnatte hos dem, men selvfølgelig kendte de ikke til de store træer så vores rejse vil tage os længere væk, meget længere væk. Den lille klippe bys overhoved hed Sharun og ham skulle vi lige snakke med inden vi rejste vider næste dag. Lige nu er der kun tilbage at sige Godnat og Sov Godt.

View
Prologue
Rejser, kro ophold og tempel.

Det havde været en forfærdelig nat, at sove i det fri. Regner havde stået ned i store fede stråler, som om Ether havde kastet havet ind over mig. Alt jeg havde var vådt. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ind til Caldyon, finde en kro få noget tørt tøj og bare slappe af lidt tid, inden min rejse ville sende min vider til Pontus. Kroen var fin. Der var ikke mange på den, men det var også tidligt på dagen, så jeg fik mig et bad og slappede af, resten af dagen. Den næste dag, inden jeg skulle rejse gik jeg ned forbi torvet for at få nogle friske forsyninger. Det var her min rejse rigtigt startede. En ung tilsløret kvinde vinkede mig til side og ville høre om jeg ville tjene en lille sum penge, på at redde en ung kvinde fra kløren af hendes onde herrer. Hvad kan jeg sige redde en ung kvinde og penge, klart jeg var på, tror ikke rigtigt jeg havde hørt det med hendes herrer, før jeg stod der lidt uden for byen foran en ung tilsløret kvinde og 2 mænd. Jeg ville bare have at de skulle slippe hende og det skulle være det, men de ville slås for deres herres ejendom og med lidt brøl og sværd kamp stod jeg så der, med en ung tilsløret kvinde og 2 døde mænd. Den lille hurtige snak der kom derefter fik mig på rette spor igen. Jeg havde lige dræbt 2 mænd der havde kæmpede for deres herres ret til sin slave, ikke så godt men der var ikke nogen der havde set os, så alt var nok fint. Den unge kvinde, Sada, kunne snakke med ånder og de havde fortalt hende at jeg ville komme og sætte hende fri, så hun ville gerne rejse med mig, mod Pontus og hjælp mig i min søgen efter mit Tempel.
Det var lige omkring aftens tid at vi nået frem til den flyvende enke i Pontus. Jeg kunne ikke vente på at få noget at spise og en rigtig stor øl. Ud over at øllen var dyr og ikke så god, så var Enken et dejligt sted. En mand kom over til mit bor og ville give lidt rom til Barbaren fra nord og det startede så et dejligt lille hyggeligt slagsmål. Athos var hans navn og da hyggen var over satte vi os ned og snakkede lidt. Athos ville også gerne rejse på opdagelse, hvis der var penge og våben i sigte og hans ven Bion, som jeg tror ikke rigtigt ville med, men det kan være at han skyldte Athos sit liv eller noget, hvad om alting er så rejste han med.
Vores rejse tog så gennem Edebba og derefter ind i den store skov. Vi ankom ved aftens tide og Sada lavede mad til os, som smagte så guderne ville blive misundelige. Vi ville ikke gå rundt og kigge på stedet i mørket så vi lagde os til at sove.
Solen ramte mig i mit ansigt, fra en sprække i døren. Templet var stort, flot og ikke den ruin vi var kommet til i går, men det virkede som om det var rigtigt og så ikke helt, men jeg tog det for en af mine visioner, dog var denne vision mere jord nær og de andre var med i den. Der var mennesker i tempel området og efter lidt mad for vi at vide at “hun” ville se os nu. “Hun” var den smukkeste kvinde jeg havde set, selvfølgelig var hun det for det var jo min visions drøm, og talte til os med en blød rolig stemme, så freden bredte sig over os. Hun hed Eirene og det var gudinden for Fred, der stod der og talte til os. Jeg fik ikke rigtig fat i alt det hun sagde, for mine tanker var rykket mere syd på, men hun sagde dog at jeg skulle / ville finde dragerne igen, men først når jeg var klar og at vi havde mødt hinanden før, tro mig hvis jeg havde mødt hende før så ville jeg kunne huske det, ved mindre hun mener i et andet liv. Nå men efter lidt snak med hende gav hun os en håndspålæggelse og alt blev sort. Lyset ramte mig igen og det var morgen i den gamle tempel ruin. Sada lavede mad, Bion kiggede på træ og Arthos hjalp mig med at tegne et kort over stedet. Det virkede for vi fandt et sted hvor der var en nedgang dækket af jord. Med lidt arbejde fik Athos lavet et hul ned til det der var nede under. Athos og jeg gik der ned og kiggede omkring i den “hule” med drypsten. Der var søjler med lys sten i dem og da vi fik tændt dem så vi en dør for enden af hulen. Vi åbnede døren og en stor sove sal kom frem. Athos hentede de andre og vi gik rummet igennem. I den anden ende var der en fængselscelle dør. Da vi åbnede den kom der et skelet til live og med lidt besvær fik vi den nedkæmpede. Sada talte med ånderne og fandt ud af at han var blevet forbandet af Eirene for noget han havde gjort og han skulle først finde hvile efter han døde i kamp, så hvil godt. Vi brugte de næste par dage på at kigge stedet igennem og fandt en masse spændende ting, som bøger på en andet sprog, bøger med billeder, hekse brug, salver, gamle mønter og et gammel sværd. Vi lavede nogle træk slæder og gik mod Pontus. I Pontus fik Sada og Bion solgt det vi ville af med og vi endte på den flyvende enke igen. Hvor jeg skal hen nu vil tiden vise, men jeg er kommet et skridt tætter på mit mål, selv om jeg nok er længere væk end jeg troede jeg var, måske Sada kan snakke med ånderne og vise mig vejen.

View
Welcome to your campaign!
A blog for your campaign

Wondering how to get started? Here are a few tips:

1. Invite your players

Invite them with either their email address or their Obsidian Portal username.

2. Edit your home page

Make a few changes to the home page and give people an idea of what your campaign is about. That will let people know you’re serious and not just playing with the system.

3. Choose a theme

If you want to set a specific mood for your campaign, we have several backgrounds to choose from. Accentuate it by creating a top banner image.

4. Create some NPCs

Characters form the core of every campaign, so take a few minutes to list out the major NPCs in your campaign.

A quick tip: The “+” icon in the top right of every section is how to add a new item, whether it’s a new character or adventure log post, or anything else.

5. Write your first Adventure Log post

The adventure log is where you list the sessions and adventures your party has been on, but for now, we suggest doing a very light “story so far” post. Just give a brief overview of what the party has done up to this point. After each future session, create a new post detailing that night’s adventures.

One final tip: Don’t stress about making your Obsidian Portal campaign look perfect. Instead, just make it work for you and your group. If everyone is having fun, then you’re using Obsidian Portal exactly as it was designed, even if your adventure log isn’t always up to date or your characters don’t all have portrait pictures.

That’s it! The rest is up to your and your players.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.