Altair Dashade

Skyraider

Description:

Hvad siger du, beskrive mig selv. Hmm jeg er en mand på 17 år, med langt sort hår, mine øjne er brune. Jeg er lige omkring 1 meter og 90 med en vægt på lige over de 100 kg vil jeg tro. Jeg har været heldig med min krops bygning. Jeg ligger i den bedre ende af styrke, smidighed og stamina. Jeg kan ikke sige om jeg er pæn eller hvad, men der er en del unge damer der siger jeg ser sød ud, hvis det hjælper og jeg holder altid mit ord.

Bio:

Jeg har tit tænkt over det store spørgsmål, hvem er jeg ? For at kunne svare på dette spørgsmål, bliver jeg nød til at sprænge lidt frem og tilbage i min historie og så alligevel ikke. Jeg blev født for 17 år siden, på en lille gård små 4 dages ridt fra den store by Ithaca, ja ja der er nok nogen der ikke mener det er en stor by, men det var det for mig. Det var svært for min far og mor, at skaffe mad nok til os 11 børn. Ja jeg er 1 ud af en flok på 11. Jeg tror jeg var 5-6 år da jeg blev syg, høj feber, kramper og andre ting jeg ikke husker. Min far tog mig til den rigtig store by, Gela, for at finde en læge der kunne kigge på mig, men det var dyrt, nok for dyrt og som jeg sagde, så var jeg bare en ud af en flok på 11. Jeg husker ikke så meget af dette, men jeg husker at han kyssede mig på panden og alt blev mørkt. Nu vil i nok tro at jeg er sur på min far, men det er jeg ikke. Jeg forstår hvorfor han gjorde som han gjorde. Et valg mellem at prøve at rede 1 barn eller at prøve at rede de 10 andre, jeg tror jeg ville have taget det samme valg og hvis han ikke havde efterladt mig så ville jeg jo ikke kunne fortælle denne lille historie vel ? Nå men jeg vågnede i den lille gyde og var sulten, svag og meget bange. Heldigt for mig, så var det ikke så svært at finde lidt mad, hvis man er sulten nok spiser man de meste, tro mig. Jeg gik rundt i byen for at lede efter min far, men jeg kunne ikke finde ham. Jeg var ked, bange og jeg grad mens jeg gik rundt i gaderne og ledte. Når jeg ikke kunne lede mere, faldt jeg om i en gyde og grad mig i søvn. Jeg husker mit blod koge og det var her jeg første gang fik min vision om hvem jeg virkelig var, men det var først mange år senere jeg fandt ud af hvad mine visioner betød. Efter nogle dages søgen, stødte jeg ind i en flok på 4 af gadens børn. De 2 store af dem begyndt at sparke mig, slå mig, jeg ramte jorden hårdt og alt kørte rundt. Min næse var knækket, min højre hånd blødte og det værste af det hele var at min feber kom igen. Jeg kunne mærke hvordan min angst fik min feber til at stige, det var som om mit blod kogte. Med et knæk satte min næse sig på plads, min hånd blødte ikke mere og der var ikke nogen smerte i hele min krop, der var kun en følelse nu, had. Med et brøl sprang jeg op fra jorden og kastede mig ind i kampen. Den ene af de 2 store drenge blev så bange at han løb. Den anden stod bare der og kiggede på mig mens jeg hamrede mine små hænder ind i ham. Jeg var ustoppelig eller jeg følte mig ustoppelig, men 3 mod en var for meget for mig og kort efter fik jeg min første gang tæsk. Jeg kunne ikke gå rigtigt i mange dage derefter, men jeg kom mig. Jeg tænker tit på de drenge. Hvis de ikke havde gjort det ved mig, så var jeg nok aldrig blevet til det jeg er i dag. Kort sagt det var der min magi i mit indre startede, jeg var ikke syg jeg var vågen. Ja ja jeg var ikke noget vidunder barn eller noget og det var da også først mange år senere jeg fandt ud af at jeg virkelig var vågen, men jeg fandt en måde at overleve på, ved hjælp af mine vågne kræfter, selvom de ikke altid gjorde som jeg ville. Jeg blev nød til at kæmpe for min mad og jeg fik mange tæsk og med tiden kunne jeg give tilbage. Jeg tror det var 2 år efter den dag i gyden, at jeg mødte min lære mester. Zash Dashade var hans navn og han var vågen. Han havde i sine unge dage været fløjet på et af de store slave skibe, men levet nu på land. Jeg ved ikke hvorfor han tog mig til sig, men han må have set noget i mig som han kunne bruge. Han tog mig med til hans hjem lidt uden for Chamazi. Han havde et lille land område der ude og en del slaver, der passede det. Han begyndte at træne mig et par dage efter vi var kommet til hans gård. Træningen var hård og jeg fandt hurtigt ud af at han ikke rigtig troede på en blød opstart, nok noget han havde lært på sine mange ture. Der gik nogle år og jeg udviste stor iver for hans træning, jeg vil tro at det nok havde noget at gøre med at jeg skyldte ham mit liv og at han virkelig fik vækket mit sovende magiske jeg. Jeg tror jeg var 14 år da jeg havde en af mine lange samtaler med Zash. Jeg mente at det var på tide at komme på et af de store akademier, så jeg kunne gøre ham ære og alt det der, men han forbød mig at rejse. Jeg forstod ikke rigtigt hvorfor på det tidspunkt, jeg ville jo bare ære ham.
Om jeg ikke ville ud og flyve, jo det kan du tro jeg ville. Mere end noget andet i hele denne verden ville jeg ud og flyve på de smukke skibe. Ud og skaffe nye slaver til riget, til Zash, for slet ikke at snakke om min vision. Ja det er rigtigt jeg har ikke fortalt hvad det var jeg så i min vision den gang. Kender du det at have en drøm, der virker så virkelig at du ikke ved om du er vågen eller sover. Jeg kunne mærke vinden i mit ansigt, høre lyden af de store vinger der bar mig, mærke glæden ved at ride på vinden og meget meget mere. Min første tanke var i mange år, at mit blod virkelig “bare” fortalte mig at jeg skulle flyve på et at de store skibe, men nej. Jeg husker en dag for 1 par år siden hvor jeg stor der med vinden i håret, lyden af de store vinger i mine øre og bare nød det hele. Suget i min mave som når du falder hurtigt mod jorden.
Har du nogen gange tænkt over smerte ? Smerte er en sjov ting eller størrelse, hvis du vil. Smerte lære dig at det du laver, ikke er godt for dig, som holde glødende kul i hånden, men smerte fortæller dig også når du ikke kan løbe mere. Smerte kan gøre dig svag som når du mister nogen du holder af og på samme tid gøre dig stærk af dit had over det der er sket, men en ting alle disse former for smerte har til fælles er, hvis du ikke stopper det du har gang i, så lukker kroppen ned og alt bliver sort og koldt.
Alt var sort og koldt og da mine øjne åbnet for lyset igen, kom smerten og skar sig igennem min krop. Zash stod ved min side i mit værelse. Ja jeg havde været dum eller noget andet som jeg ikke kan beskrive hvad er. Ja ja jeg skal nok fortælle dig hvad der skete, men forstod du det med smerten eller skal jeg sige det til dig igen. Godt så lad mig tale lidt og hvil din stemme. Zash havde set mig stå på toppen af laden, sprede mine “vinger” og bare falde. Nu lå jeg så her med 2 brækket ben og en masse andre knops. Han ville ikke hjælpe mig, hvis jeg ikke ville fortælle ham om hvad der fik mig til at gøre noget så dumt, så jeg fortalte ham at jeg virkelig fløj. Jeg forklaret ham det og jeg kunne mærke at jeg ikke bare troede på det jeg sagde, men at det var som om jeg virkelig havde oplevet det i et andet liv, for lang lang tid siden. Til min store overraskelse så troede Zash på mig.
Det var her min verden pludselig tog fart. Prøv af følge med for alt det der skete var kun på 1 par år. Zash hjalp min med at komme på benene igen med noget salve og en del smerte. Ja smerte nu hvor jeg husker det kan også være når du bliver tvunget til at lave en hel masse som du ikke vil, som træne hårdt om dagen, det ville jeg gerne, men så sidde om aftnen og læse en masse boger om meget gamle dage, jeg tror jeg hellere ville brække hver knogle i min krop på det tidspunkt end at læse alt det kedelige stof. Om jeg har det sådan i dag, nej, i dag er jeg glad for at Zash tvang mig til det.
Zash tog mig med ind til Aticca og det var en stor by. Der inde fandt jeg ud af at han solgte sin gård, slaver og alt andet han ikke skulle bruge. Jeg forstod ikke hvad det var han havde gang i, men han holdte en masse møder, men nogle folk jeg ikke helt mente han skulle snakke med, men det var jo Zash. Den aften vi rejste fra Atticca mod Withrayee, fortalte han mig at jeg nu var lovligt hans søn og ene arving, til det vi havde med os. Ha ha det var den største joke han kunne lave, søn af ham og ene arving. Jeg troede ikke på ham, men det var rigtigt. Han fortalte mig at han for lang tid siden da han lige var kommet i land havde rejst i de store skove og der fandt han et gammel tempel. Helt tilgroet og meget ødelagt, men det der var inde i det viste at der for mange år siden var fok der kunne ride på drager og hen var sikker på at hvis jeg kom til det tempel ville der ske mægtige ting, måske ville dragerne vende tilbage.
Jeg ved det er rigtigt. Jeg skal til det tempel og åbne for dragerne igen, det siger mit blod mig, mit tidligere liv styre mig i den retning.
Nej, nej jeg ved ikke hvor det tempel er for vi blev overfaldet af nogle tyve der ville have vores ting. Jeg tror det var for ca. 6 måneder siden, mellem Atticca og Anae, oppe i bjergene. Ved du hvor lang tid det tager at finde 10 mand i disse bjerge. Ja det er rigtigt lige omkring 6 måneder. Jeg begravede min mester, min far, ham der kunne have fortalt mig om templet og ved du hvad jeg fandt ud af, det var dit sværd der dræbte ham. Bare rolig dine folk fandt jeg lidt forskellige steder og der er ingen der kommer. RAWRRR !!!

Altair Dashade

Epirus Drax